This page is from Agner Thomsen's
site.
Visit it at: http://home0.inet.tele.dk/Agner/index.htm
Battrup by´s historie
Battrup by kan spores via kort og fæsteprotekoller tilbage til 1600
tallet. Men der er henvisninger, der går endnu længere tilbage i tiden. Hvis man ser i
bogen "De ældste danske Archivregistraturer", udgivet i 1854, ser vi at i hvert
fald nogle af Battrupgårdene har hørt under Ring kloster,
(som har været beliggende syd for Skanderborg). I bogen er der bla. en tekst der
lyder: "Tingswedne,
at Ringclosters gaard i Bartrop (Battrup) haffuer 1484 hafft lod i den marck, som
kallis Löbbelwede i fyrretiuffue aar". Dateret 1484.
Før udflytningen (omkring 1850 - 1890) var
der to/tre gårde i Battrup. Den ene lå hvor Testrupvej ligger (med 4
længer) samt en
tvillingegård (med 3 længer) som lå på skellet mellem matrikkel 3a og 2c.
Gården ved Testrupvej
De to gårde var begge fæstegårde under "Constantinsborg" og
var bygget før 1688. (Fæste: Et langvarigt brugsforhold over fast
ejendom på landet. Fæstebønderne betalte afgift, landgilde, til jordejerne. Fæstet
kunne have form af livsfæste for brugernes levetid eller arvefæste. Til slutningen af
det 18. årh. spillede fæste en stor rolle i Danmark. Efter fæsteafløsningsloven af
1919 har fæste kun ringe udbredelse.)
Jordlodderne i Battrup udgør i dag ca. 16 stk.
Hvis man kom gående fra Ravnholt ad "Rævestien" (i dag kaldes den
Battrupvej)
kom man til et vejkryds. Den ene sti/vej gik mod Testrup som i dag. Ved krydset lå der et
lille hus samt Battrupgårderne.
Fortsatte man sin vandring ad "Rævestien" kom man til Battrup
Mølle.
Battrup Mølle
Battrup Mølle blev opført i sidste fjerdedel af 1800 tallet af
Chr.
Jensen fra Hvildsed. Møllen blev nedlagt i omkring 1945, af daværende ejer Svend Åge
Nielsen
Hvis man drejede til venstre ved Battrup Mølle og fulgte stien/vejen et par hundrede
meter mod Mårslet, ad det vi i dag kalder Mustrupvej, kom man til Battrup
Smedje, der lå
på højre side lidt inde i skoven.
Drejede man til højre ved Battrup Mølle, kom man til det, vi i dag kalder
Tisetvej. På
Tisetvej lå Battrup Skole, som blev taget i brug i 1884 og nedlagt i 1965. I Battrup
skole var der "kun" lille og store klasse.
Battrup skole
På egnsarkivet i Solbjerg findes mange gamle fotos fra
skolen, både med
og uden navne.
Navnet Battrup har forandret sig igennem de sidste 400 år. Første gang man møder navnet
lyder det sådant: Båttrup, senere Bartorp, Bartum, Bartrup, Batterup og endelig
Battrup.
Ingen af disse stavemåder har å i stedet for a.
I dag har Battrup 5 gårde samt 10 huse/mindre ejendomme. I 1800 tallet
(samt starten af 1900 tallet): 8 gårde, 1 skole, 1 mølle (med foderstof og
friluftsgartneri), 1 smedje samt 3 huse. I
1700 tallet 2 evt. 3 fæstegårde.
Pigetræf i Battrupkrydset mod Testrup (foto ca. 1891)
Til højre i billedet en af døtrene fra "Moselund",
Anne Magrethe Rasmussen
Mandenshoved: Der findes stadig en rest fra Battrup
Skov, som
også bar navnet "Mandenshoved", et mærkeligt navn for en
skov. Det siges at
stamme fra en mand, som hængte sig selv i skoven, folk "glemte" at tage ham
ned, så til sidst var han blevet så mør, at kroppen faldt fra hovedet. Det eneste der
hang tilbage var mandens hovede.
Battrups svar på Mariakilden: I en præsteberetning fra 1623
fortæller præsten om en kilde mellem Battrup og Mustrup der skulle have samme egenskaber
som Mariakilden. Kilden er næsten væk i dag, men kan dog skimtes på jorden mellem
gårderne "Damsminde" og "Mustrupholm". Hvis du vil vide mere om Mariakilden
så klik her.
Den sorte Død: På den anden side af skellet af "Moselunds"
jorde (Kirke forpagtning) skulle der efter sigende være en slags massegrav for ofrene for
denne sygdom, der i 1390 -1395 stort set halverede befolkningen i
Danmark. Tiset Kirke
havde ikke plads på kirkegården til så mange.
Elektricitet: I årene 1921-22 kom elektriciteten til
Battrup. På
nogle af gårderne findes endnu installationer fra den tid.
Battrup masten: I 1980 fik Battrup en kabel TV-mast.
Masten bliver kaldt Battrup masten på trods af, at den egentelig ikke befinder sig i
Battrup. Hvis du vil vide mere så klik her.
En stor tak til Solbjerg Egnsarkiv, for hjælp til udarbejdelse af
lokalhistorien.
Back to the Top
|
